Læringsfilosofi | excelmanden.dk

Opskriften

Kurserne er bygget op af kursussekvenser, hvor et af dogmerne er, at Excelmanden aldrig taler mere end maksimalt 20 minutter, før kursisterne får minimun 20 minutter til at prøve tingene af med de gennemarbejdede praktiske øvelser.

Kursussekvenserne har altid samme forløb

1) Du bliver præsenteret for en problemstilling.

2) En løsning bliver demonstreret "på tavlen".

3) Du får en række praktiske øvelser, som du selvstændigt udfordes med.

4) Du har lært noget.

Læring og pædagogik

Excelmandens pædagogiske udgangspunkt er altså, at kursisterne hele tiden får tid og mulighed for at prøve de gennemgåede emner af med praktiske udfordringer/opgaver.

Alt giver mening, når det bliver gennemgået på tavlen, men udfordringerne kommer, så snart kursisten selv skal prøve tingene af. Dette gøres med de mange praktiske opgaver af variende sværhedsgrad. Den læring der erfares ved praktiske udfordringer skaber et bedre fundament, end hvis det blot havde været teori gennemgået ved tavlen.

Som pædagogisk begreb kan en undersøgende tilgang til undervisning og læring føres tilbage til den amerikanske uddannelsesfilosof John Dewey (1859-1952) og hans begreb om ’inquiry’. Dewey understregede og dyrkede de fælles træk ved på den ene side problemløsning i hverdagssammenhænge, almindelig erfaringsdannelse og udviklingen af sund fornuft og på den anden side løsning af problemer og udvikling af metoder i videnskabelige sammenhænge. Han så den videnskabelige udvikling som en systematisering og raffinering af dagligdagsmetoder til problem løsning, og ikke som en helt særlig erkendelsesform. Han identificerede grundlæggende metoder og erkendelsesformer som ”experimental practice of knowing” (Dewey, 1929) og ”reflective inquiry” (Dewey, 1933) som værende fælles for udvikling af viden uden for og inden for en videnskabelig kontekst. Han anså ’reflective inquiry’ som nøglen til at ophæve adskillelsen mellem viden og handling (’knowing and doing’) i forståelse af menneskelig virksomhed. På dette grundlag udviklede Dewey en pædagogik, som han også til en vis grad realiserede som praksis i en særlig forsøgsskole. Elevernes naturlige interesse for løsning af (i første omgang) praktiske og umiddelbare problemer og deres erfaringer med løsning af sådanne problemer uden for skolen var her udgangspunkt for udvikling af ’reflective inquiry’ som generel metode til løsning af problemer og udvikling af viden. Kernen i denne metode er, at der er en drivende motivation til at løse et givet problem eller at forstå en given situation, og løsningen eller erkendelsen sker ved samspil mellem handling og refleksion.

Overordnet kan Dewey’s filosofi opsummeres i følgende punkter:

Grundlæggende søger mennesket at forstå og beherske sin omverden gennem målrettet undersøgende og problemløsende adfærd samt ved at udvikle og dele sin viden gennem social interaktion.

Videnskabelig viden er udviklet kulturhistorisk gennem raffinering og kultivering af menneskets grundlæggende erkendelsesinteresse.

Gyldig viden (sand viden) er viden, der har vist sig effektiv til forståelse af fænomener og løsning af problemer (pragmatisme).

Uddannelse skal styrke og udvikle den enkelte elevs evne til at lære gennem undersøgelse og refleksion. Eleverne skal opleve, at den viden, de udvikler, er nyttig og effektiv i deres omverden.

Elevernes erfaringer og tidligere erhvervede viden anses som central for tilrettelæggelse af undervisning og erhvervelse af ny viden.

Viden almengøres i undervisningen gennem fælles refleksion over fælles erfaringer.